Selvmord

Click here: => ninilime.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MzU6Ikh2b3JkYW4gYmVnw6VyIG1hbiBsZXR0ZXN0IHNlbHZtb3JkIjt9


Man kan godt høre du aldrig har oplevet noget psykisk dårligt. Hey, jeg er en pige på 15 år. Det var hende, han sendte den sidste sms til.

Og PRØV og tænk fuck dem jeg er mig selv, og vil prøve og være glad for mig selv. Pårørende, kolleger, venner og fagpersoner stiller sig selv en række spørgsmål, når et menneske har forsøgt eller har begået selvmord: Hvorfor? Hvad kan være årsagen til selvmord?

SMS til veninde: Pillerne er taget. Det føles godt

Besvaret af Mette, Frivillig på sindnet. Du skal gå til læge og få hjælp. Det er ikke nødvendigt, at du har det sådan. Hvis det er akut for dig, skal du henvende dig på psykiatrisk skadestue. Du skal gå til læge og få hjælp. Det er ikke nødvendigt, at du har det sådan. Hvis det er akut for dig, skal du henvende dig på psykiatrisk skadestue. Besvaret torsdag den 6. Der kan være et utal af grunde til at man pludselig ønsker at tage sit eget liv det kan være problemer med kærlighed, familie, venner, skolen eller fordi man bare har fået nok. Men det er oftes sådan at det er fordi man er usikker på hvad man vil, også på det spørgsmål om man vil leve eller dø og det kan være svært at overkomme mit bedste råd er at snakke med dem som står en nært dem som man stoler på. Der kan være et utal af grunde til at man pludselig ønsker at tage sit eget liv det kan være problemer med kærlighed, familie, venner, skolen eller fordi man bare har fået nok. Men det er oftes sådan at det er fordi man er usikker på hvad man vil, også på det spørgsmål om man vil leve eller dø og det kan være svært at overkomme mit bedste råd er at snakke med dem som står en nært dem som man stoler på. Besvaret lørdag den 24. Selvom mange skriver at man ikke skal begå selvmord og det er andre man straffer hvis man gør det, når nu man selv syntes at livet er uholdelig at leve, noget som der har stået på i årvis, uden livet er blevet bedre, at tanken kommer igen og igen, ja man kan få hjælp, medicin som sløver eller har andre af utallige bivirkninger som gør livet endnu mere uholdeligt. Ensomhed, sygdom, sygdom som gør en isoleret socialt. Nej, jeg lever i helvedet, så derfor frygter jeg ikke dette. Hvile, den evig hvile som befrier mig mit legme og mit plagsomme sind, det er det jeg søger. Jeg er træt af livet, min krop har fået nok af livet, livet som intet godt har givet mig, og som heller ikke kommer til at give mig noget godt, har ventet i årvis. Svigtet af forældre, kæreste, søskene, venner, igennem livet, vi afliver dyr som lider eller ikke har det godt, hvorfor får mennesker ikke det samme tilbud, en pille eller en sprøjte, vi er humane overfor dyr, men ikke overfor mennesker, kunne jeg få en pille ville jeg straks tage den for at afslutte mit årlange helvede. Selvom mange skriver at man ikke skal begå selvmord og det er andre man straffer hvis man gør det, når nu man selv syntes at livet er uholdelig at leve, noget som der har stået på i årvis, uden livet er blevet bedre, at tanken kommer igen og igen, ja man kan få hjælp, medicin som sløver eller har andre af utallige bivirkninger som gør livet endnu mere uholdeligt. Ensomhed, sygdom, sygdom som gør en isoleret socialt. Nej, jeg lever i helvedet, så derfor frygter jeg ikke dette. Hvile, den evig hvile som befrier mig mit legme og mit plagsomme sind, det er det jeg søger. Jeg er træt af livet, min krop har fået nok af livet, livet som intet godt har givet mig, og som heller ikke kommer til at give mig noget godt, har ventet i årvis. Svigtet af forældre, kæreste, søskene, venner, igennem livet, vi afliver dyr som lider eller ikke har det godt, hvorfor får mennesker ikke det samme tilbud, en pille eller en sprøjte, vi er humane overfor dyr, men ikke overfor mennesker, kunne jeg få en pille ville jeg straks tage den for at afslutte mit årlange helvede. Besvaret søndag den 5. Jeg har selv den samme tanke. Hvorfor har vi ikke en nem mulighed for at begå selvmord, hvis det er det man gerne vil... Jeg har selv den samme tanke. Hvorfor har vi ikke en nem mulighed for at begå selvmord, hvis det er det man gerne vil... Besvaret søndag den 23. Der er så mange mennesker hvis liv i ødelægger ved det! Om så i nyder livet eller ej! Jeres familie, kæreste, klassekammerater, venner, gamle bekendte, kolleger, venners venner, så mange i slet ikke forstår det. Tag der nu sammen, giv livet endnu en chance, lev et par år mere. Søg hjælp hvis nødvendigt, men begå for fanden i helvede da ikke selvmord. I ødelægger alle andres liv. Der er så mange mennesker hvis liv i ødelægger ved det! Om så i nyder livet eller ej! Jeres familie, kæreste, klassekammerater, venner, gamle bekendte, kolleger, venners venner, så mange i slet ikke forstår det. Tag der nu sammen, giv livet endnu en chance, lev et par år mere. Søg hjælp hvis nødvendigt, men begå for fanden i helvede da ikke selvmord. I ødelægger alle andres liv. Besvaret tirsdag den 25. Besvaret mandag den 14. Besvaret mandag den 21. Forstår fuldt ud du må have det forfærdeligt. Kan ikke påstå at jeg ved hvor forfærdeligt. Tag ind til din læge. Overvind dig selv og sig alt dette til lægen. Tage gerne hele denne tekst med og giv til lægen, så du er sikker på at få sagt det du gerne vil... Forstår fuldt ud du må have det forfærdeligt. Kan ikke påstå at jeg ved hvor forfærdeligt. Tag ind til din læge. Overvind dig selv og sig alt dette til lægen. Tage gerne hele denne tekst med og giv til lægen, så du er sikker på at få sagt det du gerne vil... Besvaret lørdag den 12. Jeg har selv gået til psykolog i 4 år, har haft selvmordstanker siden jeg var 11, jeg er 17 nu. Jeg har selv prøvet at begå selvmord flere gange, og på forskellige måder. Jeg er indlagt på hospitalet 2-3 gange om måneden fordi jeg falder om og besvimer når jeg er i rum med for mange folk. Jeg lider af klaustrofobi og fik konstateret kræft fra 1 år siden. Min far tog livet af sig selv da jeg gik i anden klasse, og min mor vil ikke kendes ved mig, og ved slet ikke hvor hun er. Min søster blev overfaldet af 4 invandrere fra 3 år siden og er lam fra halsen og ned, og hun kan ikke engang huske hvem jeg er. Jeg har ingen far, ved ikke hvor min mor er og min søster tror jeg er en eller anden fremmed. Det er ikke det liv man har lyst til at leve. Jeg var så heldig at finde en kæreste jeg kunne snakke med fra lidt over et år siden, men efter 11 måneder besluttede hun sig for at forlade mig og hun har ikke villet snakke med mig siden. Det er så fandens hårdt når det er den eneste pige man nogensinde har elsket på den måde. Ved ikke om I fatter det, men nogle folk inklusive mig selv har virkelig ikke lyst til at leve. Selv synes jeg livet er noget lort. Og jeg har gået til psykolog en gang om ugen i 4 år, men stadig får jeg det værre og værre. Føler ikke jeg har noget at leve for mere. Og slet ikke når jeg ikke har nogle venner der står mig nær, eller når jeg ikke har nogen familie. Jeg bor alene under kommunestøtte og har gjort det siden jeg var 14, hvordan tror i det er!? Det er virkelig heller ikke fedt når man møder folk man kender, og så de ignorer en og bagefter begynder at snakke om en selvom man godt kan høre det. Synes i skulle tage at forstå det! Det er ikke alle folk der har det lige godt. I siger man skal søge hjælp, men efter 4 år med hjælp, kan jeg nemt sige, ud fra hvad jeg selv har oplevet, at det er ikke altid at det hjælper at gå til psykolog og få hjælp. Fra ca en uge siden mødte jeg min eks kæreste da jeg ventede på bussen, jeg kiggede hen på hende men hun kiggede bare væk. Og lidt efter kunne jeg høre hende stå og snakke med hendes veninde om hvilket problembarn jeg er, fordi jeg har kræft og ikke har nogen far, og jeg ikke ved hvor min mor er og min søster tror jeg er en fremmed. Det er fandeme ikke nemt! Jeg forstår godt folk der har det som mig, og det ville være nemmest hvis der fandtes en pille eller en sprøjte man bare kunne tage. Der er bare folk der ikke kan holde ud at leve livet som det er, fordi det tager for hårdt på en. Jeg ligger selv hver nat og græder og aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er ikke mere end en uge siden jeg sidst prøvede at tage livet af mig selv, men vågnede op på hospitalet og fik af vide at en mand havde fundet mig i en gyde og ringet efter ambulancen. Jeg ville ikke sige tak, ville bare væk fra den her verden. Har selv prøvet så mange forskellige måder, men det er aldrig lykkedes. Den gang jeg var tættest på lå jeg i koma i 5 dage, hvor ikke engang nogle venner eller familie kom og besøgte mig. Hvad har man så at leve for!? Føler ikke jeg kan såre nogen, så hvorfor ikke bare stoppe det hele med det samme. Kan ikke se andre udveje? Jeg har selv gået til psykolog i 4 år, har haft selvmordstanker siden jeg var 11, jeg er 17 nu. Jeg har selv prøvet at begå selvmord flere gange, og på forskellige måder. Jeg er indlagt på hospitalet 2-3 gange om måneden fordi jeg falder om og besvimer når jeg er i rum med for mange folk. Jeg lider af klaustrofobi og fik konstateret kræft fra 1 år siden. Min far tog livet af sig selv da jeg gik i anden klasse, og min mor vil ikke kendes ved mig, og ved slet ikke hvor hun er. Min søster blev overfaldet af 4 invandrere fra 3 år siden og er lam fra halsen og ned, og hun kan ikke engang huske hvem jeg er. Jeg har ingen far, ved ikke hvor min mor er og min søster tror jeg er en eller anden fremmed. Det er ikke det liv man har lyst til at leve. Jeg var så heldig at finde en kæreste jeg kunne snakke med fra lidt over et år siden, men efter 11 måneder besluttede hun sig for at forlade mig og hun har ikke villet snakke med mig siden. Det er så fandens hårdt når det er den eneste pige man nogensinde har elsket på den måde. Ved ikke om I fatter det, men nogle folk inklusive mig selv har virkelig ikke lyst til at leve. Selv synes jeg livet er noget lort. Og jeg har gået til psykolog en gang om ugen i 4 år, men stadig får jeg det værre og værre. Føler ikke jeg har noget at leve for mere. Og slet ikke når jeg ikke har nogle venner der står mig nær, eller når jeg ikke har nogen familie. Jeg bor alene under kommunestøtte og har gjort det siden jeg var 14, hvordan tror i det er!? Det er virkelig heller ikke fedt når man møder folk man kender, og så de ignorer en og bagefter begynder at snakke om en selvom man godt kan høre det. Synes i skulle tage at forstå det! Det er ikke alle folk der har det lige godt. I siger man skal søge hjælp, men efter 4 år med hjælp, kan jeg nemt sige, ud fra hvad jeg selv har oplevet, at det er ikke altid at det hjælper at gå til psykolog og få hjælp. Fra ca en uge siden mødte jeg min eks kæreste da jeg ventede på bussen, jeg kiggede hen på hende men hun kiggede bare væk. Og lidt efter kunne jeg høre hende stå og snakke med hendes veninde om hvilket problembarn jeg er, fordi jeg har kræft og ikke har nogen far, og jeg ikke ved hvor min mor er og min søster tror jeg er en fremmed. Det er fandeme ikke nemt! Jeg forstår godt folk der har det som mig, og det ville være nemmest hvis der fandtes en pille eller en sprøjte man bare kunne tage. Der er bare folk der ikke kan holde ud at leve livet som det er, fordi det tager for hårdt på en. Jeg ligger selv hver nat og græder og aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er ikke mere end en uge siden jeg sidst prøvede at tage livet af mig selv, men vågnede op på hospitalet og fik af vide at en mand havde fundet mig i en gyde og ringet efter ambulancen. Jeg ville ikke sige tak, ville bare væk fra den her verden. Har selv prøvet så mange forskellige måder, men det er aldrig lykkedes. Den gang jeg var tættest på lå jeg i koma i 5 dage, hvor ikke engang nogle venner eller familie kom og besøgte mig. Hvad har man så at leve for!? Føler ikke jeg kan såre nogen, så hvorfor ikke bare stoppe det hele med det samme. Kan ikke se andre udveje? Besvaret mandag den 28. Jeg er selv en pige på 15år, som bare ikke kan se mere ved livet. Jeg flyttede fra min mor for over et år siden eller flygtede. Hun valgte at overfalde mig, da jeg imod hendes vilje stak af ud til min far. Efter at hun ovrfalede mig lever jeg nu med angst Jeg har to andre søskende en på 18 som bor for sig selv nu og har heler ikke kontakt med vores mor. Hun får ikke andet end 12 taller i skole, og da jeg selv har det meget svært med skolen er det ikke rat, bare at være den der den dumme søster. Det er ellers over et år siden jeg sidst så hende... Hun kunne bare ikke huske mig Hun bor hos min mor med hendes mand... Jeg er også lige så syg i låget... Og derfor ville jeg gerne have noget samvær med hende da vi jo er søskende... Vender bare på at høre noget, det er så lidt over 2 måneder siden vi skriv om det. Imens venter jeg på spykolog hjælp... Damen sagde der ville gå ca. Det er bare gået 2 måneder? Har ikke noget overskud. Og vil bare gerne kunne flygte en sted hen vor jeg ikke skulle lave eller bekømre mig om noget.. Igår var jeg så lang nede, at jeg sad på mit værelse, og prøvede at kvæle mig selv med et halterklæde.... Da min far og hans kæreste som er den største so i verden sad i stuen vor vores piller var, kunne jeg ikke tage dem... Men er hele tiden skide sur, og som min far siger virkelig en prøvelse... Føler bare at jeg ikke høre til i det her familie liv... Det er heler ikke så lang tid siden at jeg fik at vide af min fars kæreste at det var min skyld de ikke havde noget sex liv.. For hun vil virkelig gerne have en baby, men har en dreng på 10 år som ikke er helt normal. Og han vil sikkert skade barnet vis det kom, for han er så syg at han går på speciel skole i vidovre.... Og men far er førtid pansionist, og har det heler ikke helt godt... Jeg gider bare ikke mere, jeg gider ikke vente på alt skal gå iorden. Så har jeg fået plads på en efterskole næsgård men det bliver nok rigtig hårdt. Jeg kan bare ikke se nogen lys fremtid... Jeg har brug for svar. Er det mig der er emsi eller? Jeg er selv en pige på 15år, som bare ikke kan se mere ved livet. Jeg flyttede fra min mor for over et år siden eller flygtede. Hun valgte at overfalde mig, da jeg imod hendes vilje stak af ud til min far. Efter at hun ovrfalede mig lever jeg nu med angst :- Jeg har to andre søskende en på 18 som bor for sig selv nu og har heler ikke kontakt med vores mor. Hun får ikke andet end 12 taller i skole, og da jeg selv har det meget svært med skolen er det ikke rat, bare at være den der den dumme søster. Det er ellers over et år siden jeg sidst så hende... Hun kunne bare ikke huske mig :- Hun bor hos min mor med hendes mand... Jeg er også lige så syg i låget... Og derfor ville jeg gerne have noget samvær med hende da vi jo er søskende... Vender bare på at høre noget, det er så lidt over 2 måneder siden vi skriv om det. Imens venter jeg på spykolog hjælp... Damen sagde der ville gå ca. Det er bare gået 2 måneder? Har ikke noget overskud. Og vil bare gerne kunne flygte en sted hen vor jeg ikke skulle lave eller bekømre mig om noget.. Igår var jeg så lang nede, at jeg sad på mit værelse, og prøvede at kvæle mig selv med et halterklæde.... Da min far og hans kæreste som er den største so i verden sad i stuen vor vores piller var, kunne jeg ikke tage dem... Men er hele tiden skide sur, og som min far siger virkelig en prøvelse... Føler bare at jeg ikke høre til i det her familie liv... Det er heler ikke så lang tid siden at jeg fik at vide af min fars kæreste at det var min skyld de ikke havde noget sex liv.. For hun vil virkelig gerne have en baby, men har en dreng på 10 år som ikke er helt normal. Og han vil sikkert skade barnet vis det kom, for han er så syg at han går på speciel skole i vidovre.... Og men far er førtid pansionist, og har det heler ikke helt godt... Jeg gider bare ikke mere, jeg gider ikke vente på alt skal gå iorden. Så har jeg fået plads på en efterskole næsgård men det bliver nok rigtig hårdt. Jeg kan bare ikke se nogen lys fremtid... Jeg har brug for svar. Er det mig der er emsi eller? Besvaret fredag den 22. Først vil jeg sige: Man kan ikke forvente at hvis man bare sidder og venter så bliver livet bedre af sig selv, det kræver en aktiv indsats fra en selv. Det er enormt svært at se meningen i det fra starten, altså det at man selv skal gøre sit liv bedre. Her kan det være godt at få hjælp til det. Men man opdager på et tidspunkt at det er sandt. Dernæst vil jeg sige, at når jeg sidder og læser på de forskellige indlæg, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor godt religion er. Ved godt at der er mange som ikke kan forholde sig til at der er en eller anden usynlig gut der holder øje med en og at denne gut kan have nogen indflydelse på ens liv. Men troen på Jesus giver ens liv noget mening. Noget at holde fast i. Ikke mindst giver det HÅB. Det skal også lige siges at bare fordi man er troende så bliver ens liv perfekt og uden torne, for sådan er det ikke, men med troen bliver det nemmere at komme op igen. Det har hjulpet mig. Man kan måske snakke med psykologer af forskellige slags som kan deres kram, men det er noget andet når der er En der kender dig ind og ud, uden at spørge til det først. En som ved hvordan du har det og ønsker at hjælpe dig fordi Han elsker dig. Det sidste lød måske som bullshit, men det kan have en enorm psykologisk virkning, hvis man giver det en chance og lader det fylde en op. Jeg kommer også til at tænke på, at jeg havde det sådan: at hvis der virkelig venter mig et bedre liv efter døden, et uden smerte og ondskab, hvorfor så ikke bare skynde sig derhen?. Det kan nok være en fristende tanke. Men - og nu har jeg lidt svært at argumentere imod det, for jeg kan stadig til tider se det fornuftige i det - ikke desto mindre, så har jeg på en eller anden måde fået mere lyst til at blive i live. Det er jo lidt at skide på den anden gave, nemlig livet. Hvorfor ikke vise Gud at man kan finde ud af at tage ordentligt imod en gave? Det er almindelig takt og tone. Livet er hvad du gør det til. Måske kan nogle af Jer bruge det her indlæg til noget. Det var kun ment som hjælp, ikke som et desperat forsøg på omvendelse. Det er kun lidt af mine egne erfaringer. Håber I får det bedre! Først vil jeg sige: Man kan ikke forvente at hvis man bare sidder og venter så bliver livet bedre af sig selv, det kræver en aktiv indsats fra en selv. Det er enormt svært at se meningen i det fra starten, altså det at man selv skal gøre sit liv bedre. Her kan det være godt at få hjælp til det. Men man opdager på et tidspunkt at det er sandt. Dernæst vil jeg sige, at når jeg sidder og læser på de forskellige indlæg, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor godt religion er. Ved godt at der er mange som ikke kan forholde sig til at der er en eller anden usynlig gut der holder øje med en og at denne gut kan have nogen indflydelse på ens liv. Men troen på Jesus giver ens liv noget mening. Noget at holde fast i. Ikke mindst giver det HÅB. Det skal også lige siges at bare fordi man er troende så bliver ens liv perfekt og uden torne, for sådan er det ikke, men med troen bliver det nemmere at komme op igen. Det har hjulpet mig. Man kan måske snakke med psykologer af forskellige slags som kan deres kram, men det er noget andet når der er En der kender dig ind og ud, uden at spørge til det først. En som ved hvordan du har det og ønsker at hjælpe dig fordi Han elsker dig. Det sidste lød måske som bullshit, men det kan have en enorm psykologisk virkning, hvis man giver det en chance og lader det fylde en op. Jeg kommer også til at tænke på, at jeg havde det sådan: at hvis der virkelig venter mig et bedre liv efter døden, et uden smerte og ondskab, hvorfor så ikke bare skynde sig derhen?. Det kan nok være en fristende tanke. Men - og nu har jeg lidt svært at argumentere imod det, for jeg kan stadig til tider se det fornuftige i det - ikke desto mindre, så har jeg på en eller anden måde fået mere lyst til at blive i live. Det er jo lidt at skide på den anden gave, nemlig livet. Hvorfor ikke vise Gud at man kan finde ud af at tage ordentligt imod en gave? Det er almindelig takt og tone. Livet er hvad du gør det til. Måske kan nogle af Jer bruge det her indlæg til noget. Det var kun ment som hjælp, ikke som et desperat forsøg på omvendelse. Det er kun lidt af mine egne erfaringer. Håber I får det bedre! Besvaret tirsdag den 10. Ok men det vil så sige at ens familie holder en i live på grund af det så man kan brænde op i helvede til man dør gammel, jeg er meget ked af jeg ville gøre andre ondt på den måde men er det ok så at leve når man ikke vil, og at man lider for at andre ikke skal lide. Det skal familie lige tænke på når de holder en i live i et ellers helvede... Skal vi så leve for deres skyld. Vil lige sige at som udgangspunkt syntes jeg det ok at man ikke i første omgang ikke acceptere at nogle vil dø... Men i nogle tilfælde er det ok at dø i fred hvis du spørger mig. Ok men det vil så sige at ens familie holder en i live på grund af det så man kan brænde op i helvede til man dør gammel, jeg er meget ked af jeg ville gøre andre ondt på den måde men er det ok så at leve når man ikke vil, og at man lider for at andre ikke skal lide. Det skal familie lige tænke på når de holder en i live i et ellers helvede... Skal vi så leve for deres skyld. Vil lige sige at som udgangspunkt syntes jeg det ok at man ikke i første omgang ikke acceptere at nogle vil dø... Men i nogle tilfælde er det ok at dø i fred hvis du spørger mig. Besvaret mandag den 23. Jeg hader mit liv den måde det er blevet til, jeg har læst de forskellige indlæg herinde jeg er fandme i chok over hvor mange der har det på samme måde og jeg bliver helt ked af at se hvor unge i er jer som har det sådan Jeg er 23 år og det er første gang i mit liv jeg er så ulykkelig at jeg næsten er sikker på at jeg ikke kan se andre udveje end at dø sådan har jeg det nogle gange, min far har været psykisk syg og led af skitzofreni og jeg har boet sammen med ham hele mit liv jeg bor stadig hjemme med min forældre da jeg ikke må flytte ud pga vores kultur jeg er nemlig tyrker så det har alt muligt med ære at gøre.. Men jeg har oplevet mange forfærdelige ting med min far gennem min barndom så derfor har jeg haft en lidt hård barndom jeg blev også mobbet ekstrem meget da jeg var yngre med mit udseende, altså min næse, og stadig idag kan jeg få nogen dumme kommentar om min næse når folk er fulde eller lignende, så har haft ekstrem selvtillids problemer, da jeg var 17 fandt jeg en kæreste vi blev hurtig forelskede og endte med at være sammen i 5 år, indtil fornylig så forlod han mig for en anden vi var lige blevet forlovet og jeg var gravid, og havde lige forladt min familie for ham da jeg ikke måtte gifte mig med ham.. Da han så forlod mig indså jeg at jeg blev nød til at få en abort.. Jeg gik tilbage til min familie da jeg ikke havde andre og de tilgav mig og tog mig tilbage, jeg mistede mange af mine venner på det tidspunkt og efter han gik tænkte jeg at jeg måtte gøre noget for at få min selvtillid tilbage og date igen så jeg fik en næseoperation og nu står jeg med en næse der er grimmere end den jeg havde før jeg har vejrtræknings problemer nu og ingen kæreste eller venner og tror heller aldrig at jeg kan finde en kæreste nogensinde igen nu hvor jeg ser værre ud end før.. Jeg er så træt af livet jeg har ventet og ventet på at finde lykken en dag og men det føles efterhånden som om at det aldrig vil ske for mig.. Jeg giver ret i at men ligger som man har redt som man siger livet er jo det man gør det til, men så er spørgsmålet kan man nogensinde nå at rette på sine fejltagelser? Og er det normalt at være så uheldig? Selvom man kæmper for sin lykke men alligevel går det galt uanset hva man gør, ska man så stadig gi det en chance?? Jeg vil råde de unge som har skrevet herinde om at begå selvmord til absolut ikke at gøre det, da i er så unge og har mange år til at nå og rette op på nogen ting og i kan nå at blive lykkelige i skak bare kæmpe lidt mere for jeres lykke så skal det nok komme, det gjorde jeg ikke i min tid derfor er jeg så ulykkelig idag men i kan nå det.. Og jeg vil også gerne vælge at tro på at jeg også kan nå det!! For sådan er livet der er opture og nedture i alt hva vi foretager os i livet!! Og der er altid en anden løsning end selvmord man skal bare være tålmodig, er man det så bliver man også belønnet en skønne dag med lykke, det vælger jeg at tro på! Jeg hader mit liv den måde det er blevet til, jeg har læst de forskellige indlæg herinde jeg er fandme i chok over hvor mange der har det på samme måde og jeg bliver helt ked af at se hvor unge i er jer som har det sådan Jeg er 23 år og det er første gang i mit liv jeg er så ulykkelig at jeg næsten er sikker på at jeg ikke kan se andre udveje end at dø sådan har jeg det nogle gange, min far har været psykisk syg og led af skitzofreni og jeg har boet sammen med ham hele mit liv jeg bor stadig hjemme med min forældre da jeg ikke må flytte ud pga vores kultur jeg er nemlig tyrker så det har alt muligt med ære at gøre.. Men jeg har oplevet mange forfærdelige ting med min far gennem min barndom så derfor har jeg haft en lidt hård barndom jeg blev også mobbet ekstrem meget da jeg var yngre med mit udseende, altså min næse, og stadig idag kan jeg få nogen dumme kommentar om min næse når folk er fulde eller lignende, så har haft ekstrem selvtillids problemer, da jeg var 17 fandt jeg en kæreste vi blev hurtig forelskede og endte med at være sammen i 5 år, indtil fornylig så forlod han mig for en anden vi var lige blevet forlovet og jeg var gravid, og havde lige forladt min familie for ham da jeg ikke måtte gifte mig med ham.. Da han så forlod mig indså jeg at jeg blev nød til at få en abort.. Jeg gik tilbage til min familie da jeg ikke havde andre og de tilgav mig og tog mig tilbage, jeg mistede mange af mine venner på det tidspunkt og efter han gik tænkte jeg at jeg måtte gøre noget for at få min selvtillid tilbage og date igen så jeg fik en næseoperation og nu står jeg med en næse der er grimmere end den jeg havde før jeg har vejrtræknings problemer nu og ingen kæreste eller venner og tror heller aldrig at jeg kan finde en kæreste nogensinde igen nu hvor jeg ser værre ud end før.. Jeg er så træt af livet jeg har ventet og ventet på at finde lykken en dag og men det føles efterhånden som om at det aldrig vil ske for mig.. Jeg giver ret i at men ligger som man har redt som man siger livet er jo det man gør det til, men så er spørgsmålet kan man nogensinde nå at rette på sine fejltagelser? Og er det normalt at være så uheldig? Selvom man kæmper for sin lykke men alligevel går det galt uanset hva man gør, ska man så stadig gi det en chance?? Jeg vil råde de unge som har skrevet herinde om at begå selvmord til absolut ikke at gøre det, da i er så unge og har mange år til at nå og rette op på nogen ting og i kan nå at blive lykkelige i skak bare kæmpe lidt mere for jeres lykke så skal det nok komme, det gjorde jeg ikke i min tid derfor er jeg så ulykkelig idag men i kan nå det.. Og jeg vil også gerne vælge at tro på at jeg også kan nå det!! For sådan er livet der er opture og nedture i alt hva vi foretager os i livet!! Og der er altid en anden løsning end selvmord man skal bare være tålmodig, er man det så bliver man også belønnet en skønne dag med lykke, det vælger jeg at tro på! Besvaret torsdag den 26. Hvor er det sindsygt, så mange som går rund og har det sådan. På en måde hjælper det lidt, at vide at man ikke er alene i denne her verden og føler sig tom. Mit live er lidt de samme som jeres andres. Far døde da jeg var 14år, kom hjem og fandt ham. Min mor fik konstateret sklerose, efter hun havde født mig. Har prøvet og tage en gymnasial udd. Eller er simpelthen ikke særlig faglig klog. Vil gerne være til noget. Har den smukkeste kæreste, som er fuld af livslyst og spontanitet. Hun kommer fra en succesrig familie der har alt. Og hun kommer hjem fra Down under her om et par dage. Så finder hun ud af at jeg ikke engang kan tage første år på en skole. Så hun finder mig nok ikke særlig forsørgende eller hvad man siger i kvinder kigger ubevidst over? Hun har allerede kommenteret at selvfølgelig dumper jeg ikke, er jo så klog. Må indrømme, det eneste positive jeg har, er mit udseende! Lyder måske rigtig overfladisk. Det eneste der har holdt mit hovedet oppe, var når det var weekend! Gå ud få min bekræftigelse, score piger. Men har aldrig kunne holde på en pige, da jeg simpelthen er for kedelig eller de finder ud af jeg ikke er dybere en det de mødte første gang. Mit liv er i en stop fase. Kommer ikke videre og har ikke nogen passion for noget. Fandt den her blog, idet jeg faktisk søgte på den nemmeste måde og begå selvmord. Ironisk at jeg nu selv sidder og skriver om mit liv. Hvor er det sindsygt, så mange som går rund og har det sådan. På en måde hjælper det lidt, at vide at man ikke er alene i denne her verden og føler sig tom. Mit live er lidt de samme som jeres andres. Far døde da jeg var 14år, kom hjem og fandt ham. Min mor fik konstateret sklerose, efter hun havde født mig. Har prøvet og tage en gymnasial udd. Eller er simpelthen ikke særlig faglig klog. Vil gerne være til noget. Har den smukkeste kæreste, som er fuld af livslyst og spontanitet. Hun kommer fra en succesrig familie der har alt. Og hun kommer hjem fra Down under her om et par dage. Så finder hun ud af at jeg ikke engang kan tage første år på en skole. Så hun finder mig nok ikke særlig forsørgende eller hvad man siger i kvinder kigger ubevidst over? Hun har allerede kommenteret at selvfølgelig dumper jeg ikke, er jo så klog. Må indrømme, det eneste positive jeg har, er mit udseende! Lyder måske rigtig overfladisk. Det eneste der har holdt mit hovedet oppe, var når det var weekend! Gå ud få min bekræftigelse, score piger. Men har aldrig kunne holde på en pige, da jeg simpelthen er for kedelig eller de finder ud af jeg ikke er dybere en det de mødte første gang. Mit liv er i en stop fase. Kommer ikke videre og har ikke nogen passion for noget. Fandt den her blog, idet jeg faktisk søgte på den nemmeste måde og begå selvmord. Ironisk at jeg nu selv sidder og skriver om mit liv. Besvaret tirsdag den 31. Mange af jer skriver at det er best smutte fordi man få det godt over på den andre side. Ohh slet ikke sådan fyngere det for mig. For at smutte til det god after livet skal man arbejde!! Selvmor vil gøre meget undt for alle omkring dig. Måske også dem som ikke kunne li dig. Nogen vil måske få selvskyld i det. Derfor kommer du til rigtig slemt sted! De mennesker som du har sørget vil have ondt rasten af sit liv, men de kommer til den rigtig sted af rejsen. Jeg har været rigtig svin for alle omkring mig i lang tid. Derfor vil jeg smutte på den andre side. Mange af jer skriver at det er best smutte fordi man få det godt over på den andre side. Ohh slet ikke sådan fyngere det for mig. For at smutte til det god after livet skal man arbejde!! Selvmor vil gøre meget undt for alle omkring dig. Måske også dem som ikke kunne li dig. Nogen vil måske få selvskyld i det. Derfor kommer du til rigtig slemt sted! De mennesker som du har sørget vil have ondt rasten af sit liv, men de kommer til den rigtig sted af rejsen. Jeg har været rigtig svin for alle omkring mig i lang tid. Derfor vil jeg smutte på den andre side. Besvaret tirsdag den 7. Besvaret onsdag den 6. Først går det godt, så går det skidt, så går det godt, så går det skidt, så går det godt igen og lige når vi tror at nu har vi styr på det hele, så går det skidt igen. Sådan er livet for alle mennesker, de fleste af os skjuler det bare så smukt når vi i virkeligheden har det ad helvedes til. Så tro ikke at du er den eneste der går rundt i fortvivlelse når alle andre går rundt og ser ud som om de tjek på det hele. Husk at nyde det når det går godt, og vid at det går over når du har det skidt, sådan er naturen indrettet. Du kan bruge dine erfaringer til at hjælpe andre mennesker senere i livet. Du har mere empati og forståelse for andres lidelse, for du kender det selv. Du er den der kan gøre en forskel for andre. Tilgiv dig selv for dine fejl - vi er alle sammen bange, ensomme, vrede og frustrerede ind i mellem, og det går ud over dem vi holder af. Se på dine intentioner; var det din mening at gøre nogen fortræd? Hvis ikke så tilgiv dig selv, vi kan godt lide dig som du er!! Ikke på trods af dine fejl, men på grund af alle dine fejl. Hvis du har det skidt, er det en gratis glæde at gøre noget for andre. Lav frivilligt arbejde, læg noget legetøj på legepladsen som børnene kan finde, lav pakkekalender til din bedstemor eller tegn smileys på toiletpapiret Livet er værd at leve fordi du kan gøre en forskel. Du har en berretigelse og en plads i verden, ligesom alle andre. Find ud af hvad det er du skal lære af livet og hvordan du kan bidrage med din erfaring til andre mennesker. Og søg hjælp, find nogen at snakke med, se evt www. Først går det godt, så går det skidt, så går det godt, så går det skidt, så går det godt igen og lige når vi tror at nu har vi styr på det hele, så går det skidt igen. Sådan er livet for alle mennesker, de fleste af os skjuler det bare så smukt når vi i virkeligheden har det ad helvedes til. Så tro ikke at du er den eneste der går rundt i fortvivlelse når alle andre går rundt og ser ud som om de tjek på det hele. Husk at nyde det når det går godt, og vid at det går over når du har det skidt, sådan er naturen indrettet. Du kan bruge dine erfaringer til at hjælpe andre mennesker senere i livet. Du har mere empati og forståelse for andres lidelse, for du kender det selv. Du er den der kan gøre en forskel for andre. Tilgiv dig selv for dine fejl - vi er alle sammen bange, ensomme, vrede og frustrerede ind i mellem, og det går ud over dem vi holder af. Se på dine intentioner; var det din mening at gøre nogen fortræd? Hvis ikke så tilgiv dig selv, vi kan godt lide dig som du er!! Ikke på trods af dine fejl, men på grund af alle dine fejl. Hvis du har det skidt, er det en gratis glæde at gøre noget for andre. Lav frivilligt arbejde, læg noget legetøj på legepladsen som børnene kan finde, lav pakkekalender til din bedstemor eller tegn smileys på toiletpapiret :- Livet er værd at leve fordi du kan gøre en forskel. Du har en berretigelse og en plads i verden, ligesom alle andre. Find ud af hvad det er du skal lære af livet og hvordan du kan bidrage med din erfaring til andre mennesker. Og søg hjælp, find nogen at snakke med, se evt www. Besvaret søndag den 17. HVAD DET SÅ END ER..... HVAD DET SÅ END ER..... Besvaret søndag den 9. Besvaret onsdag den 19. Det Store Spørgsmål; Hvad er meningen med livet? Det er formentligt det manglende svar på meningen med livet der gør at frustrationerne vokser og man fra tid til anden, tænker at livet bør have en ende nu. Jeg kan ikke selv bære tanken om at dø, eller tanken af sorgen det må give de efterladte. Jeg kan måske ikke forstå at det skal være sådan at, nogle skal havde det så svært ved livet at de ønsker at forsvinde, væk fra bekymringer og nedværdigende tanker. Jeg har frygtligt ondt af dem der lider af mindreværds følelse af den ene eller anden grund, eller manglende livs løst fordi det hele virker så meningsløst. Jeg har aldrig rigtig følt mig mindre værd og dog har jeg haft tanker om at livet er tomt og meningsløst i perioder hvor ting har gået mig imod. Uanset hvilken baggrund vi har, kan der komme perioder i ens liv der tager livsmodet fra os, det er desværre et biprodukt af den verden vi lever i. Løsningen er at finde MENINGEN MED LIVET. For mig har løsningen været religion, men jeg er ikke her for at prædike. Søvn - gør hvad du kan for at sove før 11 om aftenen. Sund Mad - tag ikke fejl af omega 3 er et vigtigt forbrændings stof til hjernen. Bevægelse - en lille gåtur, cykeltur eller svømmetur gør underværker. Godt selvskab - et sted man glemmer sig selv uden påvirkning af alkohold eller andre rusmidler. Udfordre dine evner - vi har brug for andre input end hverdagsting. Arbejd på dit selværd - sig noget godt om dig selv, ros dig selv for selv de simpleste ting. Begræns medicinen, have et mål om den måske skal helt væk - kræver stor støtte fra ens nærmeste. Sæt dig så ved en solned gang med en nær ven eller ægtefælle, og spørg dig selv om du kan blive træt af at se solnedgang på denne måde med det i baghovedet at ingen solned gang er helt ens på selv samme sted, og om du da ikke ønsker dette øjeblik måtte vare ved for altid og aldrig ende. Søg Sandheden - husk Sandheden tåler alt, intet spørsmål kan få Sanheden at falme. Glem at grav i fortiden, og brug aldrig din fortid som unskyldning for din egen gøren og laden. Du kender din fortid og du er ansvarlig for din fremtid, gør brug af din viden til at gøre ting andeledes. Det Store Spørgsmål; Hvad er meningen med livet? Det er formentligt det manglende svar på meningen med livet der gør at frustrationerne vokser og man fra tid til anden, tænker at livet bør have en ende nu. Jeg kan ikke selv bære tanken om at dø, eller tanken af sorgen det må give de efterladte. Jeg kan måske ikke forstå at det skal være sådan at, nogle skal havde det så svært ved livet at de ønsker at forsvinde, væk fra bekymringer og nedværdigende tanker. Jeg har frygtligt ondt af dem der lider af mindreværds følelse af den ene eller anden grund, eller manglende livs løst fordi det hele virker så meningsløst. Jeg har aldrig rigtig følt mig mindre værd og dog har jeg haft tanker om at livet er tomt og meningsløst i perioder hvor ting har gået mig imod. Uanset hvilken baggrund vi har, kan der komme perioder i ens liv der tager livsmodet fra os, det er desværre et biprodukt af den verden vi lever i. Løsningen er at finde MENINGEN MED LIVET. For mig har løsningen været religion, men jeg er ikke her for at prædike. Søvn - gør hvad du kan for at sove før 11 om aftenen. Sund Mad - tag ikke fejl af omega 3 er et vigtigt forbrændings stof til hjernen. Bevægelse - en lille gåtur, cykeltur eller svømmetur gør underværker. Godt selvskab - et sted man glemmer sig selv uden påvirkning af alkohold eller andre rusmidler. Udfordre dine evner - vi har brug for andre input end hverdagsting. Arbejd på dit selværd - sig noget godt om dig selv, ros dig selv for selv de simpleste ting. Begræns medicinen, have et mål om den måske skal helt væk - kræver stor støtte fra ens nærmeste. Sæt dig så ved en solned gang med en nær ven eller ægtefælle, og spørg dig selv om du kan blive træt af at se solnedgang på denne måde med det i baghovedet at ingen solned gang er helt ens på selv samme sted, og om du da ikke ønsker dette øjeblik måtte vare ved for altid og aldrig ende. Søg Sandheden - husk Sandheden tåler alt, intet spørsmål kan få Sanheden at falme. Glem at grav i fortiden, og brug aldrig din fortid som unskyldning for din egen gøren og laden. Du kender din fortid og du er ansvarlig for din fremtid, gør brug af din viden til at gøre ting andeledes. Besvaret lørdag den 5. Der er så mange mennesker som vil sætte stor pris på hjælp, dette vil sikkert give dig indhold og glæde i livet, da den største glæde er at glæde andre. Der er så mange mennesker som vil sætte stor pris på hjælp, dette vil sikkert give dig indhold og glæde i livet, da den største glæde er at glæde andre. Besvaret fredag den 2. Besvaret fredag den 2. Besvaret torsdag den 8. Besvaret torsdag den 23. På min fødselsdag måtte jeg gå en tur, der var på 5km mindst 5gange, fordi at jeg ikke kunne holde dem ud, min storesøsters mand tror at han ved så meget, men det gør han altså ikke. Til min fødselsdag fik jeg en hestekalender i gave, fra mine forældre, og da jeg forklarede hvordan man kunne se at det var en araberhest, sagde jeg at når den løb, rejste den sin hale. Min morfar der er 80år gammel tror også at, han er så klog, så hver gang at jeg sagde noget, rettede han mig hele tiden. Løbe min vej, ud i skoven, og srkive til min familie at, jeg ville begå selvmord, ved at tage en overdosis, fordi at alle bare var onde ved mig, og at jeg ikke kunne klare at være nogen steder mere. Den dag der skulle være, den BEDSTE dag i mit liv, blev til den VÆRSTE dag overhovedet. Jeg har aldrig tænkt på at begå selvmord, ligeindtil min 15 års fødselsdag, hvor jeg bare ikke gad det mere, jeg ville bare væk fra alt og alle. Jeg er rødhåret, og har et temprament, så det sige spar 2. På min fødselsdag måtte jeg gå en tur, der var på 5km mindst 5gange, fordi at jeg ikke kunne holde dem ud, min storesøsters mand tror at han ved så meget, men det gør han altså ikke. Til min fødselsdag fik jeg en hestekalender i gave, fra mine forældre, og da jeg forklarede hvordan man kunne se at det var en araberhest, sagde jeg at når den løb, rejste den sin hale. Min morfar der er 80år gammel tror også at, han er så klog, så hver gang at jeg sagde noget, rettede han mig hele tiden. Løbe min vej, ud i skoven, og srkive til min familie at, jeg ville begå selvmord, ved at tage en overdosis, fordi at alle bare var onde ved mig, og at jeg ikke kunne klare at være nogen steder mere. Den dag der skulle være, den BEDSTE dag i mit liv, blev til den VÆRSTE dag overhovedet. Jeg har aldrig tænkt på at begå selvmord, ligeindtil min 15 års fødselsdag, hvor jeg bare ikke gad det mere, jeg ville bare væk fra alt og alle. Jeg er rødhåret, og har et temprament, så det sige spar 2. Besvaret tirsdag den 1. Man skal ikke flygte fra sine problemer. Og PRØV og tænk fuck dem jeg er mig selv, og vil prøve og være glad for mig selv. Jeg har selv været cutter så ved hvordan i har det. Men jeg er blevet stærkere efter jeg snakkede med mine forældre - Venner og Lære. Inderst inde er vi alle lige perfekte. Bare på hver vores måde! Håber i tænker jer rigtig godt om, og kommer til fornuft. Man skal ikke flygte fra sine problemer. Og PRØV og tænk fuck dem jeg er mig selv, og vil prøve og være glad for mig selv. Jeg har selv været cutter så ved hvordan i har det. Men jeg er blevet stærkere efter jeg snakkede med mine forældre - Venner og Lære. Inderst inde er vi alle lige perfekte. Bare på hver vores måde! Håber i tænker jer rigtig godt om, og kommer til fornuft. Besvaret onsdag den 2. Og hvis i tror i slipper for lidelse i det næste liv tager i fejl. I efterlivet vil i havne et sted hvor i kommer til at føle al den smerte familie og venner oplever fordi i valgte at begå selvmord. I skal der lære at det var forkert og hvor ondt det gjorde på jeres efterladte. Først når i har lært den lektie kommer i videre i den åndelige verden. Der er en grund til i har fået livet. Og der er de dumme ting der gør en stærk og som man lære mest af. Jorden er lidelsernes planet, men der er også gode ting. Og her findes hjælp til at få det bedre hvis man selv er villig til at kæmpe! Og hvis i tror i slipper for lidelse i det næste liv tager i fejl. I efterlivet vil i havne et sted hvor i kommer til at føle al den smerte familie og venner oplever fordi i valgte at begå selvmord. I skal der lære at det var forkert og hvor ondt det gjorde på jeres efterladte. Først når i har lært den lektie kommer i videre i den åndelige verden. Der er en grund til i har fået livet. Og der er de dumme ting der gør en stærk og som man lære mest af. Jorden er lidelsernes planet, men der er også gode ting. Og her findes hjælp til at få det bedre hvis man selv er villig til at kæmpe! Besvaret søndag den 27. Jeg mener at man da godt ka snakke om det. Håber der nogen dert ka hjælpe mig lidt,jeg har det ikke godt med at snakke med nogen om det som jeg kender og ikke vil udstille min mand. Jeg mener at man da godt ka snakke om det. Håber der nogen dert ka hjælpe mig lidt,jeg har det ikke godt med at snakke med nogen om det som jeg kender og ikke vil udstille min mand. Besvaret torsdag den 28. Jeg ved det er svært men prøv får vis du ikke kan få dig selv til det så er det fordi at du ikke vil. Jeg lege også lidt med ilden da jeg var 8-9 år men jeg viste jo godt at jeg måske en dag ville dø. Men Bob, faktisk har jeg taget en beslutning og den heder ikke at gøre det for nu tænker jeg nemelig også på at få børn fordi at jeg har mødt en mand du ved nok vi er kommet sammen og har været sengen. Så jeg ville lade vær. Men jeg kunne godt lide at vide hvad der gør så du vil? Jeg ved det er svært men prøv får vis du ikke kan få dig selv til det så er det fordi at du ikke vil. Jeg lege også lidt med ilden da jeg var 8-9 år men jeg viste jo godt at jeg måske en dag ville dø. Men Bob, faktisk har jeg taget en beslutning og den heder ikke at gøre det for nu tænker jeg nemelig også på at få børn fordi at jeg har mødt en mand du ved nok vi er kommet sammen og har været sengen. Så jeg ville lade vær. Men jeg kunne godt lide at vide hvad der gør så du vil? Besvaret onsdag den 4. I sidste ende er det lige meget, i sidste ende kommer det nemlig op til dig selv. For selvmord er som mange siger en egosistisk handling, ikke som de mener de, mange mener det er en egoistisk handling fordi: Uhh tænk på de andre, dem du efterlader. Men det er ikke det der gør selvmord egoistisk, det er den ene handling du kun kan træffe selv helt og holdent. Og når alt kommer dertil ved kun du om det er rigtigt. Personligt, har selv forsøgt adskillige gange, den ene mere kikset end den anden måske, mange vil bare slå det hen som et desperat råb om hjælp, men når man er ung er man sgu ik så klog: Hvor mange piller er nok 300 virker sgu ikke altid , og de stensikrer metoder er ikke helt så ligetil i Danmark. En pistol er umådelig svær at skaffe og selv med de rette forbindelse skide dyr, ikke rigtig holdbar når man dårlig har til dagen og vejen. Er man bange for smerte, er der Insulin, men gud forbyde det skulle være til at få når man ikke er diabetiker, og ja tolderne deler sgu øretæver ud for den slags. Hvor vil jeg hen med alt det? Vil bare sige jeg også ved hvordan det er at ville dø, jeg ved min måde, mine følelser, vil ikke påstå jeg kender dine, for folk kan sige de forstår og de ved hvordan det er. Men vi er alle forskellige og DU er den eneste der kender dig og ved hvad der er helt rigtigt. Du kan spørge nok så meget du vil, i sidste ende ved du selv svaret når øjeblikket er der. Jeg ved mit, vær sikker på du ved dit. For nogle er tvivlen svaret i sig selv. Håber du finder din rigtige løsning. I sidste ende er det lige meget, i sidste ende kommer det nemlig op til dig selv. For selvmord er som mange siger en egosistisk handling, ikke som de mener de, mange mener det er en egoistisk handling fordi: Uhh tænk på de andre, dem du efterlader. Men det er ikke det der gør selvmord egoistisk, det er den ene handling du kun kan træffe selv helt og holdent. Og når alt kommer dertil ved kun du om det er rigtigt. Personligt, har selv forsøgt adskillige gange, den ene mere kikset end den anden måske, mange vil bare slå det hen som et desperat råb om hjælp, men når man er ung er man sgu ik så klog: Hvor mange piller er nok 300 virker sgu ikke altid , og de stensikrer metoder er ikke helt så ligetil i Danmark. En pistol er umådelig svær at skaffe og selv med de rette forbindelse skide dyr, ikke rigtig holdbar når man dårlig har til dagen og vejen. Er man bange for smerte, er der Insulin, men gud forbyde det skulle være til at få når man ikke er diabetiker, og ja tolderne deler sgu øretæver ud for den slags. Hvor vil jeg hen med alt det? Vil bare sige jeg også ved hvordan det er at ville dø, jeg ved min måde, mine følelser, vil ikke påstå jeg kender dine, for folk kan sige de forstår og de ved hvordan det er. Men vi er alle forskellige og DU er den eneste der kender dig og ved hvad der er helt rigtigt. Du kan spørge nok så meget du vil, i sidste ende ved du selv svaret når øjeblikket er der. Jeg ved mit, vær sikker på du ved dit. For nogle er tvivlen svaret i sig selv. Håber du finder din rigtige løsning. Besvaret søndag den 2. Besvaret fredag den 28. Men disse ramte hårdt:... Det er hovedet på sømmet - livets venteværelse. Vente og vente og vente - som nogen slog hul i én, og aldrig reparerede skaden. Efter nok tid i venteværelset giver man op - og så kunne det være rart at finde en hurtig, nem udvej. Men disse ramte hårdt:... Det er hovedet på sømmet - livets venteværelse. Vente og vente og vente - som nogen slog hul i én, og aldrig reparerede skaden. Efter nok tid i venteværelset giver man op - og så kunne det være rart at finde en hurtig, nem udvej. Besvaret tirsdag den 6. K, Anonym besøgende på sindnet. For visst man ikke har noe å leve for det er alltid noe å leve for selv om det ikke føles sånn,I know... De som oftest snakker om å gjøre det,ender opp med å ikke gjøre det og de som er helt stille om det... Dette blir jo bare for dumt! For visst man ikke har noe å leve for det er alltid noe å leve for selv om det ikke føles sånn,I know... De som oftest snakker om å gjøre det,ender opp med å ikke gjøre det og de som er helt stille om det... Dette blir jo bare for dumt! Besvaret tirsdag den 4. Hun er mit livs gave og inspiration til at elske livet. Jeg har altid været kronisk syg med flere sygdomme men har trods dette haft et skønt liv. Nu er der sket det skrækkelige at sukkersygen efter 30 år har indhentet mig. Hver dag er en lidelse med uro sovende fornemmelser og smerter i hænder og fødder. Jeg får nu nervemedicin som smertestillende på nerveskaderne men det hjælper knap nok. Mit liv er blevet en uendelig lang lidelse med svimmelhed og mavesyre. Men før da jeg ikke var et problem kunne man altid komme til. Udover dette smertehelvede skal jeg samtidig slås med kommunen om førtidspension.. Jeg har trods 3 store kroniske lidelser altid passet mit job og elsket det men er for syg og har mistet det. Jeg elskede at leve og elskede alt ved livet men at blive så smerte ramt og alene i situationen- er frygteligt. Hun er mit livs gave og inspiration til at elske livet. Jeg har altid været kronisk syg med flere sygdomme men har trods dette haft et skønt liv. Nu er der sket det skrækkelige at sukkersygen efter 30 år har indhentet mig. Hver dag er en lidelse med uro sovende fornemmelser og smerter i hænder og fødder. Jeg får nu nervemedicin som smertestillende på nerveskaderne men det hjælper knap nok. Mit liv er blevet en uendelig lang lidelse med svimmelhed og mavesyre. Men før da jeg ikke var et problem kunne man altid komme til. Udover dette smertehelvede skal jeg samtidig slås med kommunen om førtidspension.. Jeg har trods 3 store kroniske lidelser altid passet mit job og elsket det men er for syg og har mistet det. Jeg elskede at leve og elskede alt ved livet men at blive så smerte ramt og alene i situationen- er frygteligt. Besvaret torsdag den 3. Jeg har haft det meget svært derhjemme, har haft en lidt voldelig far og min mor har ikke turde flygte fra det. Er blevet mobbet i skolen fra 0-6 klasse, Da jeg gik i 6 klasse flyttede jeg så skole. Jeg kom på en god skole og fik en masse venner og havde det godt i skolen, men havde nok stadig mine problemer derhjemme. Jeg blev så tvangsfjernet af vores kommune ca. Jeg forstod ikke rigtig hvad der skete, men fik at vide at jeg ikke kunne bo hjemme længere og at jeg skulle bo i en plejefamilie langt væk hjemmefra. Min plejefamilie var egentlig ret søde og jeg faldt hurtigt til og havde det okay. Men det var svært at skulle starte forfra og skulle på en anden skole og finde nye venner og alt det der, det har jeg rimeligt svært ved. Mine forældre ville gerne have mig hjem og bo igen, så de gjorde alt for at se om det kunne lade sig gør og de tog vores sag op også videre. Jeg hørte på hvad min far sagde og troede på det meste af det og jeg gjorde en masse som min far ville have mig til at gøre fordi at han mente at det ville gøre det nemmer for dem at få mig hjem også videre. Jeg gjorde mange ting selvom jeg havde faktisk ikke lyst til det men følte virkeligt at det blev jeg nødtil for jeg kunne ikke sige fra, jeg ville gerne hjem igen. Men efter hånden som tiden gik kunne jeg ikke klare det mere og jeg fik nok, jeg valgte ikke at have kontakt med mine forældre så jeg kunne få lov at få det godt og gøtr hvad jeg gerne vil. Jeg skrev stadig med min mor lidt frem og tilbage og sagde til hende hvorfor hun ikke tog væk derfra og en dag sagde hun så at det ville hun gøre, men jeg måtte ikke sige det til nogen. Jeg snakkede med hende næste dag hvor hun sagde hun var taget på et krisecenter for kvinder, hvor hun så fik hjælp. Et par dage efter min mor var taget fra ham begik han selvmord, han sprang sig selv i luften. På en eller anden måde var jeg lette over at han nu var væk og at vi nu kunne få et godt liv og få lov at leve det, men alligevel var jeg også ked af at han døde og at jeg nu skulle leve uden en far resten af mit liv, det havde jeg aldrig troet. Jeg har aldrig forstået dem der har mistet deres familie og nærmeste men det gør jeg nu hvor jeg selv har mistet en som var så tæt i familien. Efter det skete snakkede vi lidt om det der var sket men vi har ikke rigtigt snakkede om ham siden, der er mange ting som jeg burde få snakket med min mor om som vi ikke rigtigt kan. Da jeg var lille forsøgte min mor at begå selvmord med piller, dengang vidste jeg ikke hvad det betød men det gør jeg idag og er ret chorkeret over at hun også har prøvet på det. Jeg er bange for at hun vil gøre det igen og at jeg vil miste hende. Jeg har min familie og venner og dem vil jeg ikke midste. Jeg er nu 15 idag og har det stadig vildt svært og har mange selvmordstanker men snakker ikke med nogen om det holder det bare for mig selv, jeg skære stadig engang imellem i mig selv, jeg har ADD- det samme som ADHD bare i en mindre grad. Jeg kan ikke altid styre mig når jeg bliver sur og går amok, sidst jeg gik amok var det så tæt på at jeg var endt i ungdomsfængsel, og det har jeg ikke rigtig lyst til. Syntes jeg har prøvet på at hente hjælp men det er bare som om at alting er håbløst der er ingen der høre mit råb om hjælp. Har forsøgt selvmord engang hvor jeg tog piller, men der skete intet for jeg er bange for døden og turde ikke tage ret mange og der var ikke nogen der opfattede at jeg forsøgte selvmord. Der er ingen der forstår mig og det gør jeg ikke engang altid selv og derfor ved jeg heller ikke engang om der vil være noget som helst som hjælper. Ved ikke engang om jeg nogensinde kommer videre, mit liv er som en rutchebane det går op og ned hele tiden og sådan er mit humør også. Jeg hader det nogle gange vil jeg bare ønske at jeg kunne leve i en drømme verden fuld af alt godt og svæve på den lyserøde sky men sådan er det bare ikke. Vi lever i den virkelige verden og det er barsk og det må vi lære at leve med, sådan er den skabt i al evighed til jorden går under og verden ikke mere eksistere. Gid det ikke skulle være sådan, men hvor ville jeg gerne vis vi alle bare kunne have det godt og leve et godt liv, og at der ikke skal være folk der er udsatte for alt muligt lort, at alle var beskyttet mod alt ondt. Ja i tænker nok hvad fuckee r det hun skriver og hvem fanden tror hun at hun er, hun har det sku ikke være end alle os andre og hun er sku bare helt normal ligesom alle andre og selvom at hun skriver at hun vil alt godt osv. Fatter ikke man må lave blogge om sådan noget osv. Især ikke dem der laver blogge om hvordan man begår selvmord, altså vis folk vil dø skal de sku nok selv finde en måde at gære det forbi på. Nå håber i alle sammen forstår mig og at i kan få hjælp et eller andet sted og at i kommer videre og får et fantastisk liv. Held og lykke med det. Mange knus og tanker herfra. Jeg har haft det meget svært derhjemme, har haft en lidt voldelig far og min mor har ikke turde flygte fra det. Er blevet mobbet i skolen fra 0-6 klasse, Da jeg gik i 6 klasse flyttede jeg så skole. Jeg kom på en god skole og fik en masse venner og havde det godt i skolen, men havde nok stadig mine problemer derhjemme. Jeg blev så tvangsfjernet af vores kommune ca. Jeg forstod ikke rigtig hvad der skete, men fik at vide at jeg ikke kunne bo hjemme længere og at jeg skulle bo i en plejefamilie langt væk hjemmefra. Min plejefamilie var egentlig ret søde og jeg faldt hurtigt til og havde det okay. Men det var svært at skulle starte forfra og skulle på en anden skole og finde nye venner og alt det der, det har jeg rimeligt svært ved. Mine forældre ville gerne have mig hjem og bo igen, så de gjorde alt for at se om det kunne lade sig gør og de tog vores sag op også videre. Jeg hørte på hvad min far sagde og troede på det meste af det og jeg gjorde en masse som min far ville have mig til at gøre fordi at han mente at det ville gøre det nemmer for dem at få mig hjem også videre. Jeg gjorde mange ting selvom jeg havde faktisk ikke lyst til det men følte virkeligt at det blev jeg nødtil for jeg kunne ikke sige fra, jeg ville gerne hjem igen. Men efter hånden som tiden gik kunne jeg ikke klare det mere og jeg fik nok, jeg valgte ikke at have kontakt med mine forældre så jeg kunne få lov at få det godt og gøtr hvad jeg gerne vil. Jeg skrev stadig med min mor lidt frem og tilbage og sagde til hende hvorfor hun ikke tog væk derfra og en dag sagde hun så at det ville hun gøre, men jeg måtte ikke sige det til nogen. Jeg snakkede med hende næste dag hvor hun sagde hun var taget på et krisecenter for kvinder, hvor hun så fik hjælp. Et par dage efter min mor var taget fra ham begik han selvmord, han sprang sig selv i luften. På en eller anden måde var jeg lette over at han nu var væk og at vi nu kunne få et godt liv og få lov at leve det, men alligevel var jeg også ked af at han døde og at jeg nu skulle leve uden en far resten af mit liv, det havde jeg aldrig troet. Jeg har aldrig forstået dem der har mistet deres familie og nærmeste men det gør jeg nu hvor jeg selv har mistet en som var så tæt i familien. Efter det skete snakkede vi lidt om det der var sket men vi har ikke rigtigt snakkede om ham siden, der er mange ting som jeg burde få snakket med min mor om som vi ikke rigtigt kan. Da jeg var lille forsøgte min mor at begå selvmord med piller, dengang vidste jeg ikke hvad det betød men det gør jeg idag og er ret chorkeret over at hun også har prøvet på det. Jeg er bange for at hun vil gøre det igen og at jeg vil miste hende. Jeg har min familie og venner og dem vil jeg ikke midste. Jeg er nu 15 idag og har det stadig vildt svært og har mange selvmordstanker men snakker ikke med nogen om det holder det bare for mig selv, jeg skære stadig engang imellem i mig selv, jeg har ADD- det samme som ADHD bare i en mindre grad. Jeg kan ikke altid styre mig når jeg bliver sur og går amok, sidst jeg gik amok var det så tæt på at jeg var endt i ungdomsfængsel, og det har jeg ikke rigtig lyst til. Syntes jeg har prøvet på at hente hjælp men det er bare som om at alting er håbløst der er ingen der høre mit råb om hjælp. Har forsøgt selvmord engang hvor jeg tog piller, men der skete intet for jeg er bange for døden og turde ikke tage ret mange og der var ikke nogen der opfattede at jeg forsøgte selvmord. Der er ingen der forstår mig og det gør jeg ikke engang altid selv og derfor ved jeg heller ikke engang om der vil være noget som helst som hjælper. Ved ikke engang om jeg nogensinde kommer videre, mit liv er som en rutchebane det går op og ned hele tiden og sådan er mit humør også. Jeg hader det nogle gange vil jeg bare ønske at jeg kunne leve i en drømme verden fuld af alt godt og svæve på den lyserøde sky men sådan er det bare ikke. Vi lever i den virkelige verden og det er barsk og det må vi lære at leve med, sådan er den skabt i al evighed til jorden går under og verden ikke mere eksistere. Gid det ikke skulle være sådan, men hvor ville jeg gerne vis vi alle bare kunne have det godt og leve et godt liv, og at der ikke skal være folk der er udsatte for alt muligt lort, at alle var beskyttet mod alt ondt. Ja i tænker nok hvad fuckee r det hun skriver og hvem fanden tror hun at hun er, hun har det sku ikke være end alle os andre og hun er sku bare helt normal ligesom alle andre og selvom at hun skriver at hun vil alt godt osv. Fatter ikke man må lave blogge om sådan noget osv. Især ikke dem der laver blogge om hvordan man begår selvmord, altså vis folk vil dø skal de sku nok selv finde en måde at gære det forbi på. Nå håber i alle sammen forstår mig og at i kan få hjælp et eller andet sted og at i kommer videre og får et fantastisk liv. Held og lykke med det. Mange knus og tanker herfra. Besvaret tirsdag den 3. Jeg har fået nok af mit liv fordi jeg føler der er ikke noget at leve for. Siden jeg blev født og til nu har jeg været gennem så meget fx krig, dårlige økonomi og skuffende venner også en af familie medlem skuffer en allermest når man har brug for personen, eller skal høre på ens forældre skændtes hele tiden. Jeg har aldrig tænkt på selvmord tanker før og jeg synes personligt det er noget forkert, indtil i år hvor alt er vendt på hovedet jeg tænker på selvmord tanker konstan. Det eneste jeg ikke vil skuffe er min mor, for hun har gjort alt for mig og min søskende. Hun er så stolt at jeg er begyndt i gymnasiet men jeg orker ikke noget uddanelse eller noget. Jeg har fået nok af mit liv fordi jeg føler der er ikke noget at leve for. Siden jeg blev født og til nu har jeg været gennem så meget fx krig, dårlige økonomi og skuffende venner også en af familie medlem skuffer en allermest når man har brug for personen, eller skal høre på ens forældre skændtes hele tiden. Jeg har aldrig tænkt på selvmord tanker før og jeg synes personligt det er noget forkert, indtil i år hvor alt er vendt på hovedet jeg tænker på selvmord tanker konstan. Det eneste jeg ikke vil skuffe er min mor, for hun har gjort alt for mig og min søskende. Hun er så stolt at jeg er begyndt i gymnasiet men jeg orker ikke noget uddanelse eller noget. Besvaret tirsdag den 3. Jeg har fået nok af mit liv fordi jeg føler der er ikke noget at leve for. Siden jeg blev født og til nu har jeg været gennem så meget fx krig, dårlige økonomi og skuffende venner også en af familie medlem skuffer en allermest når man har brug for personen, eller skal høre på ens forældre skændtes hele tiden. Jeg har aldrig tænkt på selvmord tanker før og jeg synes personligt det er noget forkert, indtil i år hvor alt er vendt på hovedet jeg tænker på selvmord tanker konstan. Det eneste jeg ikke vil skuffe er min mor, for hun har gjort alt for mig og min søskende. Hun er så stolt at jeg er begyndt i gymnasiet men jeg orker ikke noget uddanelse eller noget.

Nogle brugere efterlyste også nogen at begå selvmord sammen med, så de ikke kunne fortryde og bakke ud. Jeg prøver at sætte mig ind i din tankegang for at forstå dig ret. I det sidste år hørte vennen Per Dommergaard ofte om Nicos selvmordstanker. Hvem chatter du med. Man siger, at den, der går og truer med selvmord, ikke gør det. Selvmordsforsøk og er nært forbundet med selvmord og øker problemets omfang ytterligere. Tænk, i tusindvis af år var man overbevist om at jorden var flad — det var jo tydeligt for enhver, det kunne de jo se med egne øjne… Du bebrejder mig, at jeg vil forstå psykisk sygdom — også når den medfører selvmord. Starter med seroqel overdosis 1000 mg. Han mishandlet meg gjennom flere av de årene, både fysisk og psykisk.